lørdag den 5. marts 2011

Oskar på agilitybanen



A-bræt. Tirsdag i sidste uge kunne han lige sætte poterne på. Nu løber han over som om han aldrig havde bestilt andet.

I dag var Oskar for første gang med på DcH´s baner for at få lov at snuse til atmosfæren derude. Kinik gik tur med vores to hunde mens jeg trænede mit begynderhold, og da jeg var færdig fik Oskar lige lov til at snuse lidt til forhindringerne. Jeg prøvede et par spring med ham, og tunnelen fik han også lov at prøve. Det var første gang Oskar så en tunnel, men det lykkedes meget hurtigt at få ham til at gå igennem den. En lille smule slalom blev det også til.
Derefter trænede jeg videre med Sorta på holdet for øvede, og da timen var slut slap vi som sædvanlig hundene løs, så de kunne hygge sig. Oskar indgik fint i flokken af fremmede hunde og legede godt med dem, så det var en god introduktion til klublivet.
Oskar i sit es: nye hunde, nye mennesker, leg


På det sidste billede ses lige bagenden af Oskar. Hans elskede bold er smuttet ind midt i den store kvasbunke, og den skal reddes. Her viser Oskars store arbejdsevne sig - han bliver ved og ved, uanset hvor besværligt det er - og til slut lykkes det jo at få bolden ud. Det bliver spændende fremover at prøve hans potentiale i de forskellige ting. Vi starter med agility, men jeg har da også tænkt mig at prøve rondering, spor, feltsøg, frit søg osv. Med to aktive hunde er der da en chance for, at jeg kan få forbedret min kondi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar