Torsdag d. 26.august oprandt den store dag. Vi pakkede bilen med hund og div. udstyr og kørte til Trelde Næs Camping, hvor Islandsk Fårehundeklubs store årlige træf skulle finde sted. Træffet startede om fredagen, men vi var med i træfudvalget, så vi tog afsted en dag før for at være med til at stille det store telt op og gøre klar til det store rykind.
Det skulle vise sig at blive en fantastisk weekend. Fredagen startede med den oficielle udstilling samt konkurrencer i lydighed og rally-lydighed. Selve træffet startede med velkomst ved næstformanden ved 16-tiden. Om aftenen havde vi fællesspisning for de interesserede, der var arrangeret grillgris med tilbehør. Omkring 125 voksne og 40 børn deltog i dén menu, og der blev virkelig gået til fadene. "Fadene" - ja det leder jo tankerækken videre til fadølsanlægget, som takket være en sponsor kunne sælge dejlig kolde fadøl til kun 12 kr. Mange år siden, man har set dén pris!
Nu var det jo egentlig hundene, det skulle handle om. Der var, hvad der skulle vise sig at være den største samling af islandshunde nogensinde: 140 stk. med deres ialt 200 mennesker. Så der var liv og glade dage, gøen, og lidt optræk til slagsmål når duften af tæve i løbetid fik hormonerne op at køre hos hannerne.
Den eneste konkurrence, vi havde valgt at deltage i, var agility om lørdagen. Resten af tiden var afsat til hygge med hund, og en del træfudvalgsarbejde. Det store slæb blev dog trukket af de mere garvede, vi var jo "de nye" så vi blev vist skånet lidt. Men vi er med igen næste år, så ved vi lidt mere om opgaverne.
Hvordan mon det gik til vores deltagelse i agility? Tjoe øhh... Sorta er en meget klog hund. Da hun så, at springene var sat fem cm. højere end vi er vant til, var det jo ikke nødvendigt at springe over dem - det var da meget nemmere at løbe under! Nå, det endte med, at vi blev enige, og derfra gik det fint. Vi slap da for at bliver nummer sidst... en femteplads ud af otte blev det til.
Og Mor var der! Ja, altså: Sortas mor. Det var en oplevelse at se, hvordan vores nu 2 1/2 år gamle hund reagerede på at se sin mor igen. Den voksne hund forsvandt, hvalpen kom igen og trillede om på ryggen - der var ikke forandret noget i deres rangorden. Det er 
omkring 1 1/2 år siden, de har set hinanden, så det fortæller jo også lidt om hukommelse hos hunde.
omkring 1 1/2 år siden, de har set hinanden, så det fortæller jo også lidt om hukommelse hos hunde. 
Sortas mor Frigg i midten, og moster Vaka. Ren familieidyl.
Vejret var fint, kun afbrudt af nogle enkelte byger, og folk var i en god stemning. Dejligt at møde så mange nye mennesker med eet tilfælles: interessen for og kærligheden til disse skønne hunde. Næste år mødes vi igen, da bliver træffet afholdt på campingpladsen ved Hampen. Første møde i det nye træfudvalg afholdes allerede om små to uger - ja, forberedelserne til sådan et træf tager det meste af et år. Mange små detaljer skal pusles på plads, og annonceringen skal tilrettelægges så første annonce kan komme i det første nummer af bladet næste år.
Det meste af søndagen var optaget af det store klub cup, som er en uofficiel udstilling med bedømmelse. Sorta og jeg - tja. Jeg gider ikke udstillinger, og jeg tror det forplanter sig ned i den anden ende af snoren. I hvert fald havde Sorta mere travlt med at snuse end med at løbe rundt i ringen og se strunk ud, som man jo skal hvis man vil vinde i dét spil. Vi slap for at skulle ind igen, så vi kunne nyde resten af dagen.
Alting får jo en ende, og da træffet sluttede søndag var de fleste undervejs hjem. Nu var der kun tilbage at pille det lille 200-mands telt ned igen, klappe bordene sammen og stable stolene. Vi havde dog heldigvis valgt at tage mandagen med, så vi kunne tage den lidt med ro. Også godt det samme, for der var lige et hjul, der skulle skiftes - det højre baghjul havde tabt pusten allerede om fredagen.
