Ballade-oskar

Lidt billeder fra dagens gåture - igen en dag med nye oplevelser for mennesker og hunde.

Jeg forsøgte at lægge et par filmstumper på bloggen, men det ville ikke lykkes så jeg prøver en anden dag.


Det ser ud til, at vi har fundet en fin balance med fordring - hunden farer ikke rundt og hyler af sult men spiser pænt op, og han er begyndt at få lidt talje. Ingen tvivl om, at Oskar har tabt sig lidt allerede; hvor meget ved vi dog ikke, for vi har ikke vejet ham.






"Er vi søde, eller hvad?"

Sne-buffet.

Et af vores yndlingssteder med plads til lange traveture er her ved Fladså´s brinker.

I dag havde vi for første gang lidt ballade. Vores store hankat og Oskar er ikke helt gode venner endnu, og Oskar var lidt voldsom her i eftermiddags. Jeg fik den ubehagelige situation stoppet med nogle høje brøl - men her er da en ting vi skal holde ekstra øje med. Det går fint med de andre katte, og i eftermiddags mødte vi naboens bordercollie, hvilket også gik fint. Så mon ikke også de to lærer at acceptere hinanden.

Oskar - et lille jubilæum

Nu har Oskar allerede været her en uge - og vi nyder den dejlige hund. Det går fint med Sorta og Oskar, og i dag fik han en ny ven. Her er lidt billeder fra søndagens gåtur med Ribe Domkirke i baggrunden, og hyggen med den nye ven Sotti.

Endnu mere om Oskar

Nu sover Oskar og Sorta ryg mod ryg. Man skulle tro, de havde kendt hinanden altid.

I dag "lånte" jeg Sorta til vores agilitytræning, og derefter var hun med mig til en klubdag i paragliderklubben. Så da vi kom hjem ved 18-tiden hilste de på hinanden med stor gensynsglæde, med slik på kinden og alle de andre små tegn på, at to hunde er glade for hinanden. Vi skyndte os at køre ud så de kunne få en ordentlig gåtur inden det blev helt mørkt, og der er ingen tvivl om, at de nyder hinandens selskab. Vi nåede en halvlang gåtur, og lidt leg på de opstillede A-brætter ved DcH. Nu stormer Oskar over dem, som om han aldrig har bestilt andet. Men det må der komme billeder af en anden dag. Lige nu må vi nøjes med de to billeder fra i går aftes. Det ene viser to dejlige hunde, der sover ryg mod ryg - og det andet viser Oskar og den hvide kat.

Jeg må da hellere lige nævne det der med bilen. Det er stadig lidt svært at få ham til at hoppe ind i bilen, men i dag sad han for første gang og kiggede fremad, mens vi kørte. Ellers har han hængt med hovedet og kigget ud ad bagruden. Det tolker jeg som et signal om, at han er begyndt at have en forventning om, at der sker noget sjovt når bilen stopper. Han sidder stadig og puster lidt og savler en smule, men der er sket en markant forbedring i løbet af få dage.

Sorta og Oskar

Lidt dug på linsen giver desværre et par tågede pletter, men det er jo ikke nemt at undgå dug i det vejr vi har nu. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse. De er fra formiddagens lange gåtur og eftermiddagens hundeleg hjemme. Jeg tror egentlig også, Sorta er glad for sin nye legekammerat.

Lidt mere Oskar

Allerede nu ser det ud til, at hundene er ved at knytte sig til hinanden. På gåturen leger de og snuser rundt som to fortrolige, det er dejligt at se. Men det er Sorta, der bestemmer hvor skabet skal stå! Bliver Oskar for fræk får han et fur. Sådan skal det være.
Vi er begyndt at træne alene-hjemme, for jeg må jo snart igang med hele arbejdsdage igen - lige så snart kong vinter slapper lidt af. Vi skal bruge lidt tid i weekenden til at finde ud af, om de to hunde kan være i samme rum, eller om vi skal adskille dem når vi ikke er hjemme. Jeg håber selvfølgelig, de kan være sammen, men vi ønsker jo heller ikke ballade, flænsede sofaer og den slags. Sorta har aldrig ødelagt noget, og sådan skulle det gerne fortsætte.
På formiddagens gåtur i går - igen på DcH´s terræn - var Oskar rigtig dygtig da jeg fik ham over det store A-bræt i fuld fart. Og for to-tre dage siden kunne han kun lige sætte forpoterne på.
I går eftermiddags var Kinik alene hjemme med ham, da jeg og Sorta var på vores månedlige besøg på plejehjemmet. Det gik selvfølgelig også fint.
I næste uge begynder jeg lidt almindelig lydighedstræning med Oskar. Han går pænt i snor, med sele på, men han skal vænnes til halsbånd og skal til at lære, hvad "plads" betyder. Det finder han jo nok hurtigt ud af.
I den daglige omgang fornemmes det tydeligt, at han er begyndt at føle sig hjemme. Han slapper mere af, og reagerer ikke længere på den mindste lyd.
"Ind i bilen" skal vi nok arbejde en del med endnu, men det går da lidt nemmere for hver dag - vi skal jo altid ud at opleve noget sjovt!

Oskar 3

Dagen startede med et lille besøg hos min mor med medbragt morgenbrød. Det gik stille og roligt, og da kaffen var drukket og brødet spist kørte jeg og hundene ud til Mandø Ebbevej. Der stod en strid vind, men en heldragt laver al slags vejr om til gå-tur vejr, og hundene er jo ligeglade med, hvor koldt det er.
Der er ikke så meget at sige om selve gåturen - jeg havde jo valgt stedet bl.a. fordi jeg gerne ville vente lidt med at møde andre hunde, men pludselig kom der alligevel en lille puddel løbende....den blev hilst med stor glæde. Sorta, Oskar og den lille et-årige puddel var straks igang med god hundeleg, så det var jo skønt at se.
Så er der bare lige det der med bilen. UHA, den er farlig at komme ind i. Jeg tænkte og tænkte - for man kan jo godt "kommandere" hunden ind i bilen, men det vil blot medføre at bilkørsel altid vil være en dårlig oplevelse. Så er der jo Oskars yndlingslegetøj, den grønne bold. Hvad nu hvis jeg kaster den ind i bilen? Det gjorde jeg efter at vi var kommet hjem, og vi skulle absolut ingen steder. Jeg lod bildøren stå åben, kastede bolden ind, og vips, så var Oskar inde at hente sin bold. Det gentog sig et par gange, og jeg håber da at jeg nu har fundet nøglen til at få løst eller afhjulpet dette problem. Positiv forstærkning er og bliver den bedste måde at træne en hund på.
Han har en anden lille ting - når jeg kommer og vil give ham selen på vil han helst gemme sig langt væk, men det arbejder vi også lige så stille med. Det kommer nok alt sammen.
Lige nu, lidt over middag, ligger to hunde og snorksover efter en travl formiddag. De skal jo også lige samle kræfter til eftermiddagens gåtur.

Oskar igen

Så gik dag to med Oskar. Jeg kan desværre ikke komme med en spændende, dramatisk beretning om frådende slagsmål, flænset tapet eller andet spændende. Oskar er nemlig en rigtig rar hund. Formiddagens gåtur samme sted som i går blev udvidet med et besøg hos det kvæg, der går på de tilstødende arealer og foretager landskabspleje, mens de bliver til bøffer. Dem ville han ikke så gerne hen til - det passer mig fint. De ophængte dæk på hundelegepladsen ville han rigtig gerne springe igennem, og da vi lidt senere prøvede A-brættet igen, så kunne han minsandten allerede i dag løbe over det lille brædt. Han er kvik til at lære! En dejlig ting på hele gåturen er, at han ikke bevæger sig særlig langt væk fra mig. Jeg havde jo set i ånden, at jeg den første uge eller så skulle halse afsted med hund i snor, men det er slet ikke nødvendigt. Han bliver hos os, og han kommer, når der bliver kaldt.

Der er jo selvfølgelig nogle ting, som vi allerede kan se vi skal have gang i at træne - men det kommer lige så stille. Han er f.eks. ikke glad for at få selen på, og han trækker sig lidt væk når jeg vil klikke linen på selen. Så er der lige det der med bilen - den skulle man jo helst slet ikke ind i, men han går da selv derind, omend ikke med glæde. Men det kommer! Køresygen er vist også tæt på, for han savler en del når vi kører.

Hele eftermiddagen var Kinik alene med de to hunde, mens jeg var på arbejde. Hun har hygget sig med at træne lidt spring, lege med hans grønne bold, og et lille besøg hos naboen.

Hjemme i haven var der lige et lille optræk til konflikt mellem ham og Sorta, da de begge ville have det samme ruskereb, og Sorta var faktisk sur et lille stykke tid. Sødt! Men den slags konflikter bryder vi jo, vi skal ikke have hundeslagsmål her, og det er menneskene der bestemmer.

Nu skal dagene bare gå stille og roligt, og de ting han mangler mht. lydighed træner vi lidt ad gangen, så vi kan få ham med på et af DcH´s hold i løbet af sæsonen. Og når han har tabt sig lidt begynder vi på agility, men han er lidt for buttet nu, og springene kan være for stor belastning så det venter vi med.

Oskar

Oskar er vel nærmest at betegne som et T-kryds. Han er bordercollie-golden retriever-kleiner münsterländer. Nu har han allerede været sammen med os et helt døgn, godt og vel.
Vi kørte jo spændte afsted til Nordsjælland i går søndag d. 20.februar. Selv om vi havde stillet alarmen vågnede vi jo frygtelig tidligt, for vi var meget spændte. Køreturen var lang - tænk, er der virkelig 900 km. fra Ribe til Kirke Hyllinge.....Vi ankom ved middagstid, og som aftalt startede vi med en lille gåtur til neutralt område, så Sorta og Oskar kunne mødes uden at være plaget af territoriale skænderier. Det gik vældig fint, de hilste pænt på hinanden og gik så igang med at snuse til alt mulig andet end hinanden. Stille og fredeligt. Så gik vi hjem til den unge familie, og tilbragte en hyggelig stund med en hyggelig frokost, ølsmagning, hundehygge og deres dejlige 11mdr.s datter. Som viser gode tendenser i den rigtige retning, da hun udviste stort initiativ og slæbte de gode flasker ud fra barskabet. Hun har lige lært at gå, så det tegner jo godt.
Efter frokost gik vi en dejlig tur ud i naturen med ialt tre hunde, da de jo har en anden hund i forvejen. Hundene fungerede godt sammen, og det hele endte jo med at Oskar sad i vores bil, da vi kørte hjem. Han er ikke så vant til at køre bil, så en enkelt opkastning og en utrolig mængde savl - jeg har aldrig set noget lignende: savlet hang som et blondegardin hele vejen rundt om hans mund. Alligevel gik køreturen så godt, at vi valgte at køre hjem i eet stræk. Så kunne vi gå den første aftentur på det store, åbne terræn ved DcH-Ribe.
Nu her mandag aften ligger Sorta i sin sofa, og Oskar snuer på sit nye tæppe på gulvet. Natten var rimelig, selv om han var igang kl. 04.00 og måske endda før det. Men det er ikke så mærkeligt, for pludselig er alting anderledes i hans liv. Vi kørte Kinik på arbejde, og kørte så hjem igen til lidt ekstra morgensøvn. Så kørte vi igen ud til DcH´s terræn og gik en meget fin, lang tur. Der har vi permanent stående 2 A-forhindringer af forskellig størrelse, og der er en hundelegeplads med div. forhindringer. En af forhindringerne er 5 store knallertdæk, der er hængt op i en lav springhøjde, så små hunde også kan bruge dem. Han var henne og markere på A-brættet til min store glæde, og jeg fik ham til at springe igennem dækkene v.hj.a. en meget tillokkende pind. Ting, som han vist ikke har prøvet så tit før. I løbet af to-tre dage er jeg sikker på, at han også løber over A-brættet, for han er lærenem.
Så hentede vi Kinik fra hendes arbejde og kørte hjem til et velfortjent hvil - begge hunde snorksov et par timer, for de havde jo fået brændt noget krudt af.
Eftermiddagsturen lokalt var bare vores lille, daglige gåtur på ca 3 km - nu med Oskar. Vi har en gammel hulvej, vi går ad, og der er dufte af harer, fasaner, rådyr, ræve osv så der er altid noget for en hund at opleve. Bordercollien i ham skinner tydeligt igennem, for han er meget opmærksom på at jeg ikke kommer for langt bagud, mens Sorta jo suser rundt 100 m. ude, som hun plejer. På intet tidspunkt på dagens gåture har Oskar fjernet sig mere end 40 m. fra mig, og han kommer straks, når jeg kalder.
Hjemme igen har vi en lille agilitybane bag huset. Lige nu er der opstillet et enkelt spring og en slalombane, og jeg fik lyst til at lære ham lidt spring. Først lagde jeg forhindringen ned på jorden, så jeg kunne lokke ham over ved at bruge hans bold. Efter 5-6 gange satte jeg springet i ca 30 cm, og nu sprang han fint over. Sorta sprang jo frem og tilbage som en gummibold og blærede sig, men det er da også mærkeligt for hende, at der pludselig er en hund mere. Og hun er jo allerede hamrende dygtig til agility.
For at repetere, hvad vi har lavet med Oskar i dag: køre bil - nu er han allerede begyndt at gå ind i bilen selv. Springe gennem ringene. Snuse til tunnelen. Gå halvvejs op på A-brættet. Og det sociale går helt forrygende med ham. Han opfører sig rigtig pænt, og vores mange katte har han mødt med stor ro og nysgerrighed. Der har lige været et par situationer, hvor han ville knurre ad Sorta eller en kat, men her får han straks et NEJ, og det respekterer han. Sorta har et par gange markeret, hvem var her først, og det har han vist stor respekt for.
Lige nu snorksover de begge to efter en aktiv dag og et godt aftenfoder, og vi glæder os til de næste mange dage med to dejlige hunde.

Sne igen...

Ja, jeg forsøgte jo at overbevise Sorta om, at sne, kulde og blæst er den slags vejr, hvor man skal blive inden døre. Håbløst. Vi vader afsted over stok og sten uanset vejr og vind...

Spøg til side: en lang gåtur med hund i naturen er altid en oplevelse. Om det er i hundeskoven, hvor vi ofte møder andre hunde, eller om det er turen langs åen - eller den skønne tur på Låningsvejen mod Mandø, hvor vi kan gå langt ud midt i Vadehavet. Der opstår en ekstra dimension, når man har hund med. Den er pludselig meget opmærksom på et eller andet, som intet menneskeligt øje eller næsebor kan opfange, og måske er man så heldig at få et lille glimt af det, den har fået øje på. Denne vinter har budt på mange specielle oplevelser, bl.a. har Vadehavet været islagt i en grad, så vi følte os tilbage på Grønland for en kort stund. Ja, kunne vi bare regne med, at alle vintre var som denne og den foregående, så kunne det være skønt med et par slædehunde igen -men hvem ved, måske bliver de næste ti vintre våde og grønne, og så bliver det slædekørsel med hjul. Det er ikke helt det samme, når man har prøvet "the real thing."

Et par billeder af Sorta i sneen og Sorta med sin bedste ven i sofaen. "Som hund og kat."

Ikke den flittigste blogger....

Da jeg for snart længe siden begyndte at blogge, havde jeg en intention om at skrive om løst og fast jævnligt. Hmmm...
Det går ikke helt efter planen - det bliver jo hverdag, og pludselig synes man ikke rigtig, man har så meget at sige. Men nu sker der snart noget nyt igen - for det ser ud til, at Oskar er på vej ind i vort liv. Oskar er en blanding af 3 dejlige racer, og han trænger til et nyt hjem. Vi har længe ønsket os en hund mere, og da der så på facebook dukker en beskrivelse op af en hund, som ser ud til at passe til os - og vi er måske så heldige at passe til ham - så har vi kontaktet ejeren. Familien forsøger af al magt at finde et godt hjem til deres hund, som de elsker højt. Men de har en hund i forvejen, og nu et lille barn - og de føler ikke, de kan give Oskar alt det, han fortjener. Vi skal snart mødes med dem, og håber at der er sympati mellem alle parter: hunde og mennesker - så vi får lov at tage ham med hjem. Vi skal mødes om en uges tid, og hvis alt går vel - så vil der være en stribe indlæg med fortællingen om, hvordan det er at integrere en 1-1/2 årig krudtugle i vores lille flok.
Lykkes det ikke - ja... Vi skal jo mødes allesammen, og håbet er naturligvis at Sorta og Oskar straks synes om hinanden. Og at familien, som nu ejer Oskar, føler tillid til os og tør overlade deres lille ven til os. Det er vanvittigt spændende!