Vi er flittige til at gå lange ture hele året, uanset hvor koldt det er. Det er nok kun regn, der for alvor kan få os til at afkorte turene. En gåtur skal være en positiv oplevelse, og jeg tror hundene kan mærke hvis man selv er træt af det. Heldigvis kan Oskar ikke lide regn, så presset er ikke så stort. En dejlig dag med det første tøvejr lige noget, der kan få hundene og deres mennesker op i det højeste gear. Vi kørte ud til Ribediget ved Kammerslusen for at nyde den dejlige vadehavsnatur og det dejlige solskin. Hundene susede afsted og havde travlt med div. hundske gøremål.
For Sorta´s vedkommende går en god del af tiden med at finde dejlige ting at rulle sig i, så man kan blive endnu dejligere - mens Oskar farer rundt i store cirkler og søger efter ting, han kan komme slæbende med. Denne gang lykkedes det ham at finde en dejlig gummistøvle, Dunlop, og jeg fik nu lejlighed til at øve mig i gummistøvlekast. Jeg kommer næppe i Guinness...
Vi er nødt til at gøre os lidt "hårde" når det gælder kast med div. ting. Det ligger stadig dybt i Oskar, at han skal komme med alle de pinde han ser. Så kaster han pinden foran os og ser meget bestemt på os: "kast NU!" Jeg har brugt meget tid på at ignorere dette, og har opfundet en ny kommando - "lad den ligge!" --- Det virker ret godt, men ikke 100%. Han skal også have lov engang imellem, men stopper ikke af sig selv. Vi træner en del feltsøg og apportering for at han kan få lov at bruge denne stærke drift, men det er nu også dejligt at kunne gå en tur med et par ulovligt løse hunde, der kan holde sig selv beskæftiget.
Forleden havde vi en lille oplevelse, der fortæller noget om en hunds hukommelse. Da vi fik ham havde han en grøn bold, som han næsten ikke kunne slippe. Det blev lidt for meget for os, så den blev gemt væk. I sidste uge fandt jeg den frem igen efter ca 8-9 mdr. og det var sjovt at se reaktionen. Han blev meget fokuseret, stod på bagbenene og det var helt tydeligt, at det var et velkomment syn.
Gad nok vide, hvor lang tid der går inden en hund glemmer?
Det samme gælder for Sorta med en tøjhund, hun har haft helt fra lille. Dvs. tøjhunden er lille endnu... Hun ved hvor den ligger, og når hun gerne vil have den kigger hun op på gemmestedet og kommer med nogle små bjæf. Så får den en ordentlig tur, og når det er overstået bliver den gemt væk igen.
Hunde er forunderlige!
