Oskar, Sorta. foråret og de kedelige killinger.

Forår. Sæson for længere dage, nyudsprungne blomster, alting gror. Og lille Muddi får killinger, som hun gør hvert forår. Oskar møder disse små pus for første gang, med stor forsigtighed. Han snuser forsigtigt til de 4 små, een dag gamle kræ. Går et skridt tilbage, tænker lidt, og henter så sin grønne bold. Da han finder ud af, at de små ikke lige er klar til at lege med bold mister han interessen for dem, tager sin bold igen og går om i haven. Kedelige killinger.

Men mon ikke han får sin sag for om nogle uger, når de efterhånden får øjne, begynder at fjolle rundt og lege - og han kunne aldrig drømme om at gøre dem noget. Det bliver sjovt at følge, for vi har jo set hvordan Sorta har passet på killinger - jeg ´tror ikke, Oskar kunne komme i tanke om at skade dem.

I dag har vi været på det årlige vikingemarked på Lustrupholm. Begge hunde var med, og det var dejligt at opleve hvordan de begge hyggede sig med de mange mennesker, andre hunde, fremmede miljøer. Når man har to dejlige, venlige hunde med kommer man nemt i snak med folk. Sortas reaktioner kendte vi jo i forvejen, men vi var spændte på, hvordan Oskar ville reagere på så mange nye indtryk. Ja, hvad skal jeg sige.. han hyggede sig, og da han fik lov at dyppe sit legeme i bækken et par gange var alt perfekt.
Den totalt pelsklædte storhøvding var Oskars store favorit. Jeg er sikker på, at hvis han fik lov ville han slæbe ham hjem og grave ham ned ude i haven...

I går hyggede vi et par timer ved åen, og det kom der en lille film ud af. Den er lige her:

Agility og lidt andet

Vi kom i rigtig god tid til DCH´s arealer i dag, og der var kun kommet et par stykker i forvejen. Deres hunde løb løse rundt og legede, og både Sorta og Oskar gik helt amok i bilen. Vi slap dem ud, og så gik den vilde hundeleg. Sorta kender jo dem alle i forvejen, da hun nærmest er opvokset derude, men det er skønt at se hvordan Oskar bliver gode venner med alle hunde. Vi har endnu ikke mødt en eneste hund, som han ikke kunne finde ud af det med. Han har åbenbart et kropssprog, som vi mennesker ikke kan tolke men som bevirker, at alle andre hunde synes han er en rar og fredelig fyr, som de gerne vil være venner med. Det er skønt at se. 

I dag var Oskar med til agility for anden gang, sådan "for alvor." Han har som tidligere nævnt prøvet et par spring og tunnel før, men nu er han med på holdet. En glad hund, som synes det hele er hamrende sjovt. Hans fantastiske næse bevirker dog, at han sommetider synes det er mere spændende at snuse, end at høre hvad jeg render rundt og råber.

Men det endte da med, at vi løb banen igennem næsten uden fejl, og det selv om vi pludselig var havnet i en helt anden sværhedsgrad end jeg havde forventet.

Vi havde balancebommen fremme idag, og den havde Oskar aldrig set før. Sådan lidt uden for nummer, da vi var færdige med begyndertræning, syntes jeg da lige vi skulle prøve den. Tja, hvor svært kan det være. "SJOVT!" sagde Oskar, og løb op på den uden problemer. Vi tog den et par gange, men så var hunden også ved at være træt, for det var mange oplevelser på en dag.

Nu træner vi agility indtil sommerferien, og derefter skal vi prøve at arbejde  med spor, eftersøgnng mv. på et andet hold.

Den grundlæggende lydighed med sit, dæk, plads osv. har vi arbejdet med det sidste par uger, og han forstår hurtigt hvad man vil.

Oskars gode næse

Det går jo helt forrygende med Oskar. Han og Sorta er rigtige gode sammen, og alle vore møder med andre hunde har været uden problemer. Jeg har fået Oskar med på agility-begynder, og han klarer sig rigtig flot. Da jeg selv som træner-aspirant er med til Rally-lydighed har jeg valgt at tage Oskar med, og han lærer hurtigt - det hjælper med en god godbid foran næsen.
Ud over dette træner jeg spor og feltsøg med ham, og det er nok her han har sit største potentiale. Han finder ting på størrelse med en fingernegl i højt græs, og i forgårs gik jeg forbi den lokale golfbane. Da begyndte han pludselig at snuse som en gal, og inden længe havde han fundet to golfbolde i vejkanten. Vi mødte da også et par golfspillere, der nok mente at det sommetider kunne være rart med en sporhund - måske kunne han tjene til føden som golfkuglefinder!
Her i eftermiddag har jeg trænet Sit-bliv! hvor han bliver pænt siddende mens jeg går fra ham og gemmer en lille ting i græsset. Så går jeg tilbage til ham og sender ham frem for at søge, og han finder tingen i løbet af et øjeblik.
Når jeg vil gøre det rigtig svært for ham kaster jeg en genstand ind midt i vores store kvasbunke. Så kører halen som en propel mens han søger - og han finder altid! Imponerende er det også, at øvelsen sit-bliv har jeg kun trænet i to dage, og det kan han allerede.
Nu ligger han som sædvanlig ovenpå mine fødder, mens jeg sidder her og skriver - for en hund bliver meget træt af at træne spor og søg.

Om at skyde med løst krudt

Tænk, at bo i hus med den dejligste lille trefarvede tæve. Nu er hun i løbetid, og udsender forførende dufte som kun en hanhundesnude kan opfange. Det er hårde dage, for selv om magasinet er væk, så er geværet der endnu og skyder med løst krudt. Hun vimser rundt og vrikker med numsen, og den stakkels Oskar kan kun forsøge at bestige damen, men uden resultat - for løse patroner er nu ikke helt "the real thing."
Prøver hun på at holde ham væk? Nej da, hun nyder denne kurtiserende opmærksomhed i fulde drag - det drejer sig jo kun om nogle dage, så er hun bare hund igen.



Med Oskar til hundetræning

Sorta er i løbetid, så hun fik fri i dag. Jeg tog så Oskar med til hans første "rigtige" træning. Vi var ikke så mange i dag, så der var tid til ham på agilityholdet. Med god hjælp fra vores dygtige træner Lene trænede vi nogle springserier, og derudover fik jeg ham lokket gennem tunnelen et par gange, og trænet lidt slalom.
Så satte jeg ham ind i bilen, da jeg skulle med på rally-holdet, hvor jeg skal være lærling som hjælpetræner indtil sommerferien.
Det viste sig også her, at der var god tid til at prøve, da der var nogle afbud, så jeg galoperede om til bilen for at hente ham.
I bilen lå der to poser med forskellige godbidder. Dem havde han ikke spist.
Der lå Kiniks lækre skindvanter. Dem havde han ikke spist.
Der lå den dyre line, vi bruger til agility. Den havde han spist....
Så fik han da sin sele på og en anden line, og så gik vi til rally. Rally er en form for lydighedstræning, hvor der er opbygget en bane med nogle små skilte der fortæller, hvilken øvelse der nu skal udføres. Det er ikke så meget lydighed vi har nået at træne med ham endnu, men med lidt god hjælp fra vores dygtige træner Katrine samt en lækker godbid foran næsen gik det rigtig fint alligevel.

Om han var træt?

Strandløverne

Dette fantastiske vejr kunne da ikke bruges til andet end en tur til Rømø. Allerede på turen over dæmningen begyndte de to hundesnuder at vibrere, og iveren ville ingen ende tage da vi kørte ned på stranden. Der var små piv og bjæf fra dem begge, og da så ENDELIG bilen standsede, og vi kunne komme ud! Vi fandt hurtigt et sted uden mennesker, så vi kunne slippe de to herlige hunde, og så gik det ellers i fuldt firspring ud i bølgen den blå.
Et lille intermezzo i Havneby, hvor et par pølser bad om at blive fortæret, og derefter til Sønderstrand, hvor vi smed os på det medbragte tæppe og nød en enkelt Tuborg mens hundene hyggede sig. Oskar havde vist aldrig set en strandsejler før, men han fik dem da skræmt væk...

Vel hjemme igen fortsatte jeg gårsdagens afbrudte projekt med at få efterset og samlet min nyindkøbte Hangglider Funfex. Samme type som den gamle men med et meget bedre sejl. Så nu er jeg snart flyvende igen, venter kun på det rigtige vejr. Oskar har åbenbart vænnet sig til mine skøre påfund, for han reagerede ikke på monsteret men hyggede sig blot med Sorta. Man skulle tro, de to var opvokset sammen, - de hygger, nusser, leger, slås for sjov og er i det hele taget dejlige sammen.