Nytårsaften.
Vi var meget spændte på, hvordan Oskar ville reagere på nytårsskyderierne. At jægerne bruger skydebanen ved siden af DcH´s baner mens vi træner reagerer ingen af hundene på, men fyrværkeri er noget helt andet. Ganske rigtigt blev vi allerede ved nitiden velsignet med de første brag af div. kanonslag - hvordan bliver folk ved med at få fat i det lxxx? Det plejer at være ret slemt, der hvor vi bor, og formiddagens tissetur blev da også noget forkortet ved at Oskar gemte sig under bilen.
Heldigvis havde vi lånt et sommerhus på Holmsland Klit, og vi trillede stille og roligt deropad sidst på formiddagen. Undervejs gik vi en dejlig lang tur på stranden ved Nymindegab, inden vi indtog sommerhuset. Der var ikke ret mange mennesker i de andre sommerhuse, så der var ret stille og fredeligt. Selvfølgelig var der lidt skyderi hele tiden, men i løbet af dagen vænnede han Oskar sig til det og tog det egentlig ret afslappet. Sorta har aldrig været særlig nervøs, ved fyrværkeri, snarere vagtsom: "Når jeg gør holder det jo op igen!"
Ved 22-tiden gik vi en lille luftetur, men vi kom ikke ret langt væk før hundene ville vende om, og jeg blev nærmest slæbt hjem igen!
Det store fyrværkeri ved midnat var hurtigt overstået - allerede fra ca. 00.30 var der helt stille. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi vælger den løsning, da vi i forvejen ikke er til de helt store nytårsfestligheder.
Dagen efter gik vi en lang tur ved Årgab, hvor vi er kommet gennem mange år - vi startede med at flyve hangglider derude i begyndelsen af halvfemserne, og nu bliver det mest til paragliding. Det er spændende at se, hvordan sådan et klitlandskab forandrer sig hele tiden, og de store storme denne vinter har virkelig gnavet af klitterne. Desværre havde jeg ikke kameraet med denne gang, men jeg tror jeg skal til at kigge i gemmerne efter de gamle papirfotos fra den gang vi begyndte at komme disse steder.
Oskar ville meget gerne have taget apportbukken i brug med det samme - men han måtte pænt vente til næste dag!
En tur på hundelegepladsen.
