Hund og det begyndende forår

En lille ekspedition til den sydjyske slette: dvs et af vores yndlingsområder ved Fladså, hvor der både er å, marker og hede. Et skønt område, som Sorta ofte beder os om at besøge. For her kan hun både snuse og svømme, og løbe op og ned ad stejle brinker. Lige noget for en islandshund.
Vi hørte lærken. Vi så viben. Ænderne fløj to og to og to og to og...... Jagerflyene fløj også to og to i dag - og der var mange. Gad vide, hvor de lægger deres æg? Eller føder de levende unger...
Det har været tøvejr i et par dage nu, og der er mange pletter, hvor sneen er væk. Vores gamle tegltag er renset for mos - de mange laviner har revet det med sig ned i en bunke foran huset. Jeg nøjes med at skovle fri foran døren, resten smelter jo af sig selv. Kinik har lang weekend - hun har en feriedag på mandag. Der bliver nok tid til nogle dejlige ture med frue og hund.
Sorta svømmede også i åen i dag - rigtig vinterbader. Hun ligner ellers en lille tyksak pga vinterpels, men en våd hund fylder ikke så meget. Piberenser.
Æv, jeg har et stort stykke knoklearbejde foran mig. Træerne rundt om grunden - det, der før var hæk - er blevet så store, at jeg er nødt til at save dem ned. De stjæler sollyset fra huset, og vi føler næsten vi bor i en skov. Nå, men jeg må jo igang inden der kommer blade og fuglereder.

Nu har jeg fået liv i min bærbare kåmpjuter igen, så jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg får sat nogle billeder ind. Det er nok ikke så svært, når man først kommer igang. Men jeg ved da godt, at en masse skriverier uden billeder bliver lidt kedeligt at se på.

Og VW-bussen - ja, den råber, at nu skal jeg snart igang med restaureringen. Den vil ud at køre til sommer. Og Poloen - ja, den ved sgisme godt, at vi glæder os til at komme ud at køre i en større udgave af WV. Jeg kører som en gammel mand i den bil. Den er så lille, at jeg er rædselslagen, når bilen bagved ikke holder ordentlig afstand. For den er lavet af tyndt blik i modsætning til Transporteren, der er lavet af tykke blader. Banker man på Poloen siger det "ding-ding" - banker man på bussen siger det "dong-dong"

Til glæde for hunde

For et stykke tid siden oprettede jeg en gruppe på facebook vedr. hundehandel på markeder. Den hedder Stop hundehandlerne på markeder. Det gik langsomt i starten. De første, der meldte sig ind, var nogle søde mennesker, jeg kendte i forvejen. I lang tid var vi seks medlemmer. Så pludselig var vi 25. Nu er vi 31. En kendte forfatter har meldt sig ind, og mon ikke han trækker nogle nye med sig. Det er lige ved at blive spændende. Jeg har skrevet til Dyrenes beskyttelse for at høre, om det er en sag, de interesserer sig for, men ikke fået svar endnu. Når jeg spørger Sorta hvad hun mener om sagen kigger hun på mig og logrer med halem. Det må være et godt tegn...

Et hundeliv gange 9

Ja, sikken underlig overskrift. Den dækker såmænd bare over, at det var en weekend i hundens tegn. Lørdag var der arrangeret gåtur ved Jels Sø, og der var pænt fremmøde. Sammenlagt var der 9 hunde, dvs. 8 islandske fårehunde og en bordercollie. Ren hygge. Vi gik en lang tur rundt om søen og gennem skoven, og naturen er jo helt fantastisk i denne vinter. Sne pynter nu engang på alt det, som ellers ville være gråt og brunt. Eneste minus ved denne tur var, at hundene skal være i snor hele tiden, men så kan vi jo begynde at glæde os til næste tur. Den har vi planlagt til at foregå på Rømø om en måned, og der er jo rigelig plads til fri dressur.
Søndagen var der jo agility - og jeg tillader mig at være stolt af min hund. Den kan jo ikke gøre for, at jeg render i vejen for den når ruten bliver for kringlet... Ingen tvivl om, at den har evnerne og lysten, den spurter rundt som om den aldrig havde bestilt andet. Dejligt, at vi kunne komme ind i en ridehal, så vi kunne komme igang.

hunden på plejehjem

Så har vi lige været på det månedlige besøg på plejehjemmet. I dag var datteren til en af beboerne på besøg, og havde sin labrador med. Det gav ikke nogen problemer, selvfølgelig!
Der var vaffelbagning i dag, så det var ekstra hyggeligt. Det er virkelig en af de ting, der glæder een selv: at man ved hjælp af en mellemstor, rar hund kan bringe et par timers glæde til nogle mennesker, der ikke oplever så meget. Når dch kommer videre med besøgstjenesten håber jeg at få lejlighed til at blande mig.

En stor fornærmelse: hele G7 topmødecirkusset fragtes helt op til det nordligste Canada, til Iglulik. Man er gæst hos et folk, der BOR deroppe - og siger nej til at deltage i en middag, fordi der serveres sælkød. FØJ!

Hundens liv

Så skete det endelig: Ina fra Højrup havde tilbudt, at vi kunne låne deres ridehal til agility. Ribefolkene kom med en trailer fuld af alle vores spring og to tunneller, og det fik vi hurtigt stillet op, så vi kunne komme i gang. Sorta var helt "på" og lod ikke til at have glemt noget som helst. Den er meget dygtig til agility, så jeg bliver nok nødt til at træne noget mere, så vi kan prøve at stille op til en enkelt konkurrence. Samværet med de andre hunde nyder de jo også alle sammen, og jeg havde en meget træt hund, da vi var færdige. Den sov faktisk inden vi havde kørt 3 km.
Dortes Skolli viser også gode evner og glæde ved spring og tunnel, så det ser da ud til islandsk fårehund er meget egnet til agility. Det er også sjovere end lydighedstræning....

Paragliderens død

Ja, ikke piloten, men skærmen. I lørdags havde vi vores årlige grejdag i OP87. Det er en dag først på året, hvor vi mødes for at checke klubbens og eget udstyr, så det er klar til sæsonen. I år checkede vi linerne længde ved at strække dem til 20 kg. Det gik fint på alle skærme - undtagen min. Ved mindre end 10 kg. sprang en af de midterste a-liner. Den skal kunne holde til 180. Så nu skal den gamle APCO ikke flyve mere. Det er egentlig en skam, for vingen er fin, men det viser sig at linerne er lavet af kevlar, som er meget stærkt men ikke tåler at blive bukket. Bruddet skete et klassisk sted: lige hvor en sammensyning holder op.
Nu må jeg se hvornår det bliver til en anden flyver. Uden arbejde = ingen penge til legetøj, så jeg må nøjes med at låne klubbens skærm indtil videre.
Hvis bruddet var sket under en flyvetur ville jeg have haft en meget interessant nedstigning....

Hunden synes....

at dens mennesker er lidt kedelige for tiden. Ganske vist bliver det til nogle gode lange gåture hver dag, men den er også nødt til at undvære os nogle timer ind i mellem. Vi er ved at miste vort ældste familiemedlem til kræften, så han ligger på Vejle sygehus. En hård periode, som vi bare skal igennem. Vi var i går nødt til at aflyse vort besøg på plejehjemmet, hvor den er besøgsven. Det er ellers en af de ting, vi glæder os til hver måned. Foreløbig har vi udsat det til næste torsdag, men vi må se hvad der sker.

I morgen lørdag er der grejdag i OP87. den dag mødes en flok af klubbens aktive medlemmer i gymnastiksalen på Spandet Gl. Skole. Så bliver alle paragliderne pakket ud og checket, og i år skal vi også have trukket liner. Der bliver sat en fjedervægt på, og så skal alle liner strækkes med 20 kg, og længden på dem kontrolleres. Så kommer de til at ligne det, som producenten engang har lavet.
Vi plejer at hygge os gevaldigt, med kaffe og snak, og en lille let frokost. En øl og en vand bliver der nok også tid til.

I hundeklubben er der planlagt en række gåture. Den første bliver rundt om Jels Sø på næste lørdag, det skal nok blive hyggeligt. Vi må se, hvor mange, der kommer. Denne tur har Heidi arrangeret. Selv har vi arrangeret yderligere 4 ture i løbet af foråret og frem til sommeren.