Skøn gåtur

Hunden fik mig overtalt til en længere gåtur i går. Det var en af de pt. sjældne dage med mildt vejr, og i forgårs regnede det jo det meste af dagen. Så i går lokkede Hunden mig ud i skoven på en tur ad finurlige veje og stier, hvor vi ikke har været før. Ren hygge, især da vi fandt et frisk harespor - bummelummerne var helt blanke endnu. Så kom der gang i snuden!

Arbejde

Jeg har altid haft meget nemt ved at finde arbejde. Nok fordi jeg ikke er så kræsen med, hvad jeg laver - for man finder jo bare noget andet, hvis man er utilfreds. Nå. Nu er det pludselig ikke så nemt mere, og det er der jo nok to grunde til: hele situationen med den såkaldte krise. Og at jeg jo må konstatere, at der pludselig er et halvtredsårigt betræk udenpå ham den yngre udgave, der sidder indeni og spræller for at komme ud. Suk.
Nå, men der dukker altid noget op, så jeg går ikke i panik endnu.

Is og sne

Tænk, nu er vi ligefrem ved at være vant til vinteren, de fleste af os. Og man kan da ikke andet end nyde synet, når solen en gang imellem skinner fra en skyfri himmel, og alt er lyst og hvidt. Når først sneen er ryddet væk fra vejene, kan man da ikke forestille sig en bedre ramme for de ellers kedelige vintermåneder. For hvordan er det nu lige, det ellers vil være på den her årstid? Jo, et par enkelte plusgrader, gråvejr, småregn. Fugt og forkølelser. Brune marker, brune træer og buske, og pludselig en nats frost, så alle de fugtige veje bliver så glatte, at folk ryger i grøften på stribe. For det kommer jo hver gang bag på folk, at det kan blive glat. Nå, men så får forsikringsselskaberne lov til at gøre gavn, og mekanikerne får lidt at lave.
Nu kører vi jo rundt i den lille Polo. Det er en lille frisk bil, men det er da godt, bussen skal gøres klar igen. Når man er vant til god plads, så finder man hurtigt ud af, at alt det skrammel man plejer at køre rundt med måske er lidt overflødigt. Men vi glæder os til det bliver lidt lunt i vejret, så går jeg stille og roligt igang med at lave de ting på bussen, som jeg kan finde ud af. Og min mekanikerkammerat hjælper med det tekniske. Den skal nok blive klar til sommerens ture.

En anden dejlig ting ved denne vinter er, at hunden nyder det. Den elsker sneen og isen, og selv om vore gåture ikke er helt så lange som de plejer, så sørger vi for at komme afsted hver dag.
Jeg må også snart se at få taget mig sammen til at lægge billeder ind, så det ikke bliver tekst det hele.

Her går det jo godt

Vi har det godt i Danmark. Vi har begrænset mængde vintervejr. Vi drukner ikke i tsunamier. Vi ligger ikke begravet under murbrokker pga jordskælv. Og vi har mad nok. Det er lige det med maden, jeg vil ind på. I weekenden sad jeg om formiddagen og zappede lidt af bare kedsomhed. På den ene danske kanal havde man valgt at lave en konkurrence, hvor to børn skulle konkurrere om, hvem der kunne få flest pølser stoppet i lommerne, inden for tøjet, i huen eller i munden inden for en hvis tid. Nu er pølser nok ikke lige den mest lødige kost, men jeg blev alligevel lidt forarget - for hvordan skal danskernes børn lære respekt for maden, når de i børnetv bliver undervist i at svine med maden på den måde? I den øjeblikkelige situation kunne prisen for dette bjerg af pølser, der her blev ødelagt, have holdt liv i adskillige mennesker på Haiti i flere dage.
Tilfældet er ikke enestående. Danske tv-kanaler har jævnligt indslag, der viser hvordan man smadrer rundt i fødevarer. Hvem mon er forskuet nok til at finde på den slags indslag?

I is og blæst

I lørdags fik Hunden overtalt sine sagesløse mennesker til at køre en tur til stranden på Rømø. Der var sne og is, og det blæste godt fra øst. Men vi føjede os jo, pakkede os ind i alt det tøj vi kunne finde, og havde nogle rigtig gode timer derovre. Det er sjovt at se, hvordan naturen ser ud nu, med isskosser, skruninger, og de flotte formationer der dannes, når fygesne og -sand danner mønstre og små nye klitter. Nu har vi vel også efterhånden vænnet os til, at det er ægte vinter. Det er jo ikke særlig koldt, og sneen skal man da skynde sig at nyde - hvadenten det er med hunde eller børn. Har man ikke selv nogen af delene må man låne sig frem...
Søndag startede vi sæsonens hundetræning. Vi har valgt kun at gå til agility i år - men pga. sneen havde man aflyst agility med to minutters varsel. Så fik vi lejlighed til at prøve rally lydighed i stedet, det var sjovt at prøve. Der skal mere samarbejde til mellem hund og fører end ved almindelig lydighed, og det ser ud til at indeholde nogle elementer, som er en god udfordring. Det kunne være man skulle... Nå nej, vi vælger jo netop at nøjes med een ting for at hunden ikke skal miste koncentrationen til sidst. To timers træning lige efter hinanden er for meget.

Sne på skærmen

Sneen er lidt blød i dag, det er vist lige ved at tø her hos os. Men set fra en hunds synspunkt er sne altid dejlig. Den skal jo heller ikke køre bil... Jeg synes nu det er rart, at vejene igen er til at færdes på. Lige her i vort lille hjørne af verden har vi nu ikke noget at klage over, de store snemasser er væltet ned hele vejen rundt om os. Men tænk, hvis man havde anet, at sneen ville blive liggende så længe. Så tror jeg nok, jeg havde fået sat de gamle langrendsski i stand. Jeg havde fat i dem i december, men måtte konstatere at de er ved at gå op i limningerne pga. fugt. Jeg har nok heller ikke set til dem siden engang først i halvfemserne... Langrend er ellers herligt, det hyggede jeg mig en del med "dengang der var noget, der hed vinter." Jeg brugte dem også på Grønland, der kan man ligesom lidt bedre regne med sneen.
Nu ville det være rart, om tøvejret så kunne sætte ind, så jeg kan komme ud at lave stråtag igen - der skal jo penge i kassen. Andre tækkemænd jeg har talt med, er heller ikke kommet i gang endnu, så der ligger nok en del arbejde og venter.

Den gamle bus

Det var ellers lige ved at se ud til, den dejlige WV Transporter Bus skulle hen i et hjørne på ubestemt tid. En mekaniker havde set på den med henblik på syn, og han smurte tykt på. Så fik jeg en bekendt til at kigge på den og det viste sig, at det slet ikke er så slemt endda. Jeg har selvfølgelig kørt alt for længe i den efter at den skulle have været synet 6. december, men enden på det bliver, at jeg har købt en Polo med 1 1/2 år til syn. Så bliver pladerne pillet af bussen, og der er nu god tid til at sætte den i stand i løbet af foråret. Når den kommer på vejen igen forhåbentlig til sommer er det i renoveret stand, alt rust bliver lavet, det mekaniske bliver skiftet efter behov, motoren får en ny toppakning, og bilen bliver malet. Så bliver den god som ny og kan køre mange år endnu. Alt det, jeg selv kan få mine ti tommelfingre til at lave klarer jeg selv, resten klarer kammeraten. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle få lyst til at restaurere en gammel bil, men jeg er faldet for den her model (Læs mere om dem på www.t3nettet.dk).
Og når bussen er på vejen igen kan Poloen sælges næsten uden tab, så vi er kørende.
Hvordan jeg så får indholdet fra en t3: paraglider, hund med transportbur, div. til brug ved overnatninger + det løse komprimeret, så det kan være i en Polo, det vil jo vise sig...

Godt Nytår

Lidt forsinket, men jeg er ikke så flittig med skriverierne pt.
I går var vi til den årlige optakt på sæsonen i hundeklubben. En lille gåtur i den bidende kolde vind førte os ud til en herlig skovlegeplads, hvor hundene blev sluppet fri og kunne tumle sig i sneen. Sne er da godt for noget: børn og hunde elsker det. Det er godt for noget andet: min have er lige så pæn som naboens...
Da vufferne havde tumlet sig længe nok gik vi i samlet flok tilbage til klubhuset, hvor gløgg og æbleskiver ventede på os. Trods det lidt stygge vejr havde der samlet sig 25-30 deltagere, så det var jo ikke så dårligt.
Næste søndag starter træningen. Jeg har valgt at nøjes med agility her den første del af sæsonen, selv om rally lydighed også ser spændende ud. Men det er meget trættende for hunden at være med til to ting lige efter hinanden, så vi må vælge. Lydighedstræningen gemmer vi lidt, vi skal alligevel ikke til konkurrencer - og når vi nu synes, at vores hund opfører sig som vi gerne vil have det, ja så skal vi jo bare vedligeholde det, den har lært.
Sidste torsdag var jeg i radio syd med et lille indlæg om hunden som besøgsven på plejehjem. Det fik jeg en del rosende kommentarer for (tak) og tænk! Jeg vidste ikke, at der er så mange der lytter til radio syd klokken 7 om morgenen!

Overstået

Ja, julen og nytåret er overstået. Egentlig kan jeg ikke forstå, at nytåret skulle være noget at fejre: et antal øjenskader, nogle ødelagte hænder. Og en ung kvinde voldtaget og myrdet, fordi et eller andet svin derude har benyttet sig af hendes hjælpeløse tilstand. Hvad er det, der foregår. Desuden kan man jo nævne de mange brande rundt omkring - jo, lad os endelig blive ved at fejre nytår med større og større bomber. Hvor er krisen mon egentlig? Hvis man har råd til at smide 1000.- kr. op i luften, så er man ikke i nogen krise! ....siger hunden. Og ja, det var jo egentlig der, jeg ville hn. For selv om vores hund ikke er bange for skud og høje lyde, så er nytårsdagene stressende for den. Og nytårsaften kl. 12.00 var den så bange, at den rystede. Den var ikke ude at lette sig i rigtig mange timer, den turde ikke. Da det var slut kørte vi ud til en fjern strand, og så kan det nok være, sluserne blev åbnet for både småt og stort. Samtidig kunne vi gå en dejlig tur i frostklart vejr med fuldmåne. Godt nytår.