mandag den 11. januar 2010

Den gamle bus

Det var ellers lige ved at se ud til, den dejlige WV Transporter Bus skulle hen i et hjørne på ubestemt tid. En mekaniker havde set på den med henblik på syn, og han smurte tykt på. Så fik jeg en bekendt til at kigge på den og det viste sig, at det slet ikke er så slemt endda. Jeg har selvfølgelig kørt alt for længe i den efter at den skulle have været synet 6. december, men enden på det bliver, at jeg har købt en Polo med 1 1/2 år til syn. Så bliver pladerne pillet af bussen, og der er nu god tid til at sætte den i stand i løbet af foråret. Når den kommer på vejen igen forhåbentlig til sommer er det i renoveret stand, alt rust bliver lavet, det mekaniske bliver skiftet efter behov, motoren får en ny toppakning, og bilen bliver malet. Så bliver den god som ny og kan køre mange år endnu. Alt det, jeg selv kan få mine ti tommelfingre til at lave klarer jeg selv, resten klarer kammeraten. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle få lyst til at restaurere en gammel bil, men jeg er faldet for den her model (Læs mere om dem på www.t3nettet.dk).
Og når bussen er på vejen igen kan Poloen sælges næsten uden tab, så vi er kørende.
Hvordan jeg så får indholdet fra en t3: paraglider, hund med transportbur, div. til brug ved overnatninger + det løse komprimeret, så det kan være i en Polo, det vil jo vise sig...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar