Et år i hundens tegn

Endelig, endelig. Efter en næsten endeløs række af weekendkurser var vi nogle stykker, der kunne få den sidste underskrift i den grønne kursusbog. Underskriften der bekræftede, at vi nu kan kalde os hundetrænere hos DcH. Det er kun begyndelsen, for gennemførelsen af grundkurset åbner for adgang til mange andre spændende kurser, så man bestemmer selv hvilken vej man vil gå. Men spændende er det, der har været mange rigtig gode instruktører - og man bliver jo aldrig færdig med at lære om hund.
Selvfølgelig har der da også været masser af tid til oplevelser med vore egne hunde. I Pinsen var vi på Samsø, hvor Oskar vistnok skulle med en færge for første gang. Det gik selvfølgelig uden problemer, selv om han var lidt frygtsom i starten. Jeg tror det beroligede ham en del, at Sorta er vant til turen, så han kunne få moralsk opbakning.
Den ellers planlagte tur til Norge blev ikke til noget, af flere grunde. Godt det samme, for blodprøven viste, at Oskar ikke havde dannet nok antistoffer efter rabiesvaccinationen. Så har vi et helt år til at få styr på den ting, og vi gider altså ikke tage på ferie uden hundene. I øvrigt viste dyrlægens vægt, at han han vejede 19 kg. den dag. Han har altså tabt sig 7 kg. siden vi fik ham. Vi har justeret fodermængden lidt op igen, så han nu ligger på ca. 20 kg. og er en meget flot hund.

                                Hjemme foran rhododendronbusken.

 En slank hund nyder udsigten fra en sten på Samsø

 Oskar og vand - her prøvede vi lidt udspring fra en badebro ved Ballen havn, Samsø

Oskar og hans lille ven