Lørdag skulle vi mødes med resten af Sorta´s søskende i en skov ved Bjerringbro. Vi skulle til UngHunde Mentaltest (UHM), og det var lykkedes for opdrætteren at få samlet hele kuldet på nær en enkelt, som bor på Sjælland. Så det var vores Sorta og fire af dens søskende. Vi havde talt om, hvorvidt hvalpe kunne genkende hinanden efter 1 1/2 år, og jeg må sige: det kunne de! Deres måde at være sammen på vidnede om en eller anden form for genkendelse, en ekstra fortrolighed kunne man sige. Især var kontakten mellem Sia og Sorta fin - de to ligner hinanden både af udseende og sind, og de var jævnligt henne at slikke hinanden på kinderne.
En kort beskrivelse af testen: der var lavet en bane et stykke inde i skoven, og den bane skulle hundene gennemgå en ad gangen. De andre skulle blive i bilerne, medens deres mennesker var med som "flok." Efter hver test skulle hunden gå en tur gennem den kendte flok, som en stabil og genkendelig faktor.
Det vil føre for vidt at beskrive hele testen i detaljer her, men hvis man er interesseret kan man læse om den på http://www.islandhunden.dk/ eller på DKK´s hjemmeside. Kort beskrevet ser man først på, hvordan hundene reagerer socialt over for fremmede mennesker, hvor bl.a. den ene bedømmer beder om lov at gå tur med hunden. Dernæst prøves jagtinstinkt, hvor de bliver udsat for en "kanin" der bliver trukket i zig-zag. Så kommer kedeldragten, der pludselig bliver trukket op fra jorden. Derefter en pludselig støj, der frembringes ved at en kæde bliver trukket hen over en jernrist. 2 hvide spøgelser med store øjne er det næste, hunden bliver udsat for, og til slut skud fra en signalpistol.
Imellem hver påvirkning går man med hunden igennem "flokken" så den kan sunde sig lidt. Alligevel opbygges der hen mod de sidste øvelser en portion stress, som straks forsvinder da det hele afsluttes med leg, ros og klap henne hos "flokken."
Der er tale om en meget grundig og professionelt tilrettelagt test, som er standard, og som tager ca 40-45 min. pr. hund.
Det spændende var jo at se, hvor meget arv betyder i hundenes reaktionsmønster i forbindelse med de forskellige påvirkninger, og en af de ting, der var fælles for dette kuld viste sig at være en vis følsomhed over for støj og skud. En information, opdrætteren kan bruge hvis hun vil bruge den samme tæve i avlen igen - så gælder det om at finde en han, hvis afkom har vist sig mere robust overfor den slags påvirkninger.
Sorta var meget dygtig til at fortælle mig, at der var noget jeg hellere måtte ordne - så skulle hun nok holde sig væk imens. Hos spøgelserne tager man snoren af hunden - Sorta gik hen og gemte sig i flokken mens jeg ondulerede de der uhyggelige nogen. Det, vi havde været mest spændte på, var skuddene. Vores træningsbaner hos dch-ribe ligger lige ved siden af jægernes skydebane, så de er vant til bulder og brag - alligevel reagerede Sorta ret kraftigt på pistolskud. Det er selvfølgelig en helt anden situation, men spændende at se.
Så sluttede vi jo med kaffe, hygge og en god snak om vore hunde - vi har jo heldigvis alle hver især fået den bedste!
Det var en træt familien hund, der kom hjem den aften, der er et par timers kørsel, så det var godt at komme hjem til sofaen.
Det var en god dag, med velopdragne hunde, der alle går til hundetræning.
Søndag skulle vi da lige have en luftetur, så vi kørte forbi dch´s baner, der også fungerer som offentlig hundeskov. Her mødte vi en familie med to meget store, søde og rare hunde - som de absolut aldrig havde gået til træning med - og en uskyldig 16 ugers hvalp, som uforskyldt går samme skæbne i møde. Så kunne vi jo lige vise dem hvad en hund kan på hundelegepladsen, når bare den har lært lidt...
Det burde virkelig gøres til lov, at alle hunde skal gennemgå hvalpemotivation og kørekort til hund som minimum, forskellen ses tydeligt! Men det kommer jo nok, der arbejdes da på sagen.
