Hund og det begyndende forår

En lille ekspedition til den sydjyske slette: dvs et af vores yndlingsområder ved Fladså, hvor der både er å, marker og hede. Et skønt område, som Sorta ofte beder os om at besøge. For her kan hun både snuse og svømme, og løbe op og ned ad stejle brinker. Lige noget for en islandshund.
Vi hørte lærken. Vi så viben. Ænderne fløj to og to og to og to og...... Jagerflyene fløj også to og to i dag - og der var mange. Gad vide, hvor de lægger deres æg? Eller føder de levende unger...
Det har været tøvejr i et par dage nu, og der er mange pletter, hvor sneen er væk. Vores gamle tegltag er renset for mos - de mange laviner har revet det med sig ned i en bunke foran huset. Jeg nøjes med at skovle fri foran døren, resten smelter jo af sig selv. Kinik har lang weekend - hun har en feriedag på mandag. Der bliver nok tid til nogle dejlige ture med frue og hund.
Sorta svømmede også i åen i dag - rigtig vinterbader. Hun ligner ellers en lille tyksak pga vinterpels, men en våd hund fylder ikke så meget. Piberenser.
Æv, jeg har et stort stykke knoklearbejde foran mig. Træerne rundt om grunden - det, der før var hæk - er blevet så store, at jeg er nødt til at save dem ned. De stjæler sollyset fra huset, og vi føler næsten vi bor i en skov. Nå, men jeg må jo igang inden der kommer blade og fuglereder.

Nu har jeg fået liv i min bærbare kåmpjuter igen, så jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg får sat nogle billeder ind. Det er nok ikke så svært, når man først kommer igang. Men jeg ved da godt, at en masse skriverier uden billeder bliver lidt kedeligt at se på.

Og VW-bussen - ja, den råber, at nu skal jeg snart igang med restaureringen. Den vil ud at køre til sommer. Og Poloen - ja, den ved sgisme godt, at vi glæder os til at komme ud at køre i en større udgave af WV. Jeg kører som en gammel mand i den bil. Den er så lille, at jeg er rædselslagen, når bilen bagved ikke holder ordentlig afstand. For den er lavet af tyndt blik i modsætning til Transporteren, der er lavet af tykke blader. Banker man på Poloen siger det "ding-ding" - banker man på bussen siger det "dong-dong"