Oskar

Oskar er vel nærmest at betegne som et T-kryds. Han er bordercollie-golden retriever-kleiner münsterländer. Nu har han allerede været sammen med os et helt døgn, godt og vel.
Vi kørte jo spændte afsted til Nordsjælland i går søndag d. 20.februar. Selv om vi havde stillet alarmen vågnede vi jo frygtelig tidligt, for vi var meget spændte. Køreturen var lang - tænk, er der virkelig 900 km. fra Ribe til Kirke Hyllinge.....Vi ankom ved middagstid, og som aftalt startede vi med en lille gåtur til neutralt område, så Sorta og Oskar kunne mødes uden at være plaget af territoriale skænderier. Det gik vældig fint, de hilste pænt på hinanden og gik så igang med at snuse til alt mulig andet end hinanden. Stille og fredeligt. Så gik vi hjem til den unge familie, og tilbragte en hyggelig stund med en hyggelig frokost, ølsmagning, hundehygge og deres dejlige 11mdr.s datter. Som viser gode tendenser i den rigtige retning, da hun udviste stort initiativ og slæbte de gode flasker ud fra barskabet. Hun har lige lært at gå, så det tegner jo godt.
Efter frokost gik vi en dejlig tur ud i naturen med ialt tre hunde, da de jo har en anden hund i forvejen. Hundene fungerede godt sammen, og det hele endte jo med at Oskar sad i vores bil, da vi kørte hjem. Han er ikke så vant til at køre bil, så en enkelt opkastning og en utrolig mængde savl - jeg har aldrig set noget lignende: savlet hang som et blondegardin hele vejen rundt om hans mund. Alligevel gik køreturen så godt, at vi valgte at køre hjem i eet stræk. Så kunne vi gå den første aftentur på det store, åbne terræn ved DcH-Ribe.
Nu her mandag aften ligger Sorta i sin sofa, og Oskar snuer på sit nye tæppe på gulvet. Natten var rimelig, selv om han var igang kl. 04.00 og måske endda før det. Men det er ikke så mærkeligt, for pludselig er alting anderledes i hans liv. Vi kørte Kinik på arbejde, og kørte så hjem igen til lidt ekstra morgensøvn. Så kørte vi igen ud til DcH´s terræn og gik en meget fin, lang tur. Der har vi permanent stående 2 A-forhindringer af forskellig størrelse, og der er en hundelegeplads med div. forhindringer. En af forhindringerne er 5 store knallertdæk, der er hængt op i en lav springhøjde, så små hunde også kan bruge dem. Han var henne og markere på A-brættet til min store glæde, og jeg fik ham til at springe igennem dækkene v.hj.a. en meget tillokkende pind. Ting, som han vist ikke har prøvet så tit før. I løbet af to-tre dage er jeg sikker på, at han også løber over A-brættet, for han er lærenem.
Så hentede vi Kinik fra hendes arbejde og kørte hjem til et velfortjent hvil - begge hunde snorksov et par timer, for de havde jo fået brændt noget krudt af.
Eftermiddagsturen lokalt var bare vores lille, daglige gåtur på ca 3 km - nu med Oskar. Vi har en gammel hulvej, vi går ad, og der er dufte af harer, fasaner, rådyr, ræve osv så der er altid noget for en hund at opleve. Bordercollien i ham skinner tydeligt igennem, for han er meget opmærksom på at jeg ikke kommer for langt bagud, mens Sorta jo suser rundt 100 m. ude, som hun plejer. På intet tidspunkt på dagens gåture har Oskar fjernet sig mere end 40 m. fra mig, og han kommer straks, når jeg kalder.
Hjemme igen har vi en lille agilitybane bag huset. Lige nu er der opstillet et enkelt spring og en slalombane, og jeg fik lyst til at lære ham lidt spring. Først lagde jeg forhindringen ned på jorden, så jeg kunne lokke ham over ved at bruge hans bold. Efter 5-6 gange satte jeg springet i ca 30 cm, og nu sprang han fint over. Sorta sprang jo frem og tilbage som en gummibold og blærede sig, men det er da også mærkeligt for hende, at der pludselig er en hund mere. Og hun er jo allerede hamrende dygtig til agility.
For at repetere, hvad vi har lavet med Oskar i dag: køre bil - nu er han allerede begyndt at gå ind i bilen selv. Springe gennem ringene. Snuse til tunnelen. Gå halvvejs op på A-brættet. Og det sociale går helt forrygende med ham. Han opfører sig rigtig pænt, og vores mange katte har han mødt med stor ro og nysgerrighed. Der har lige været et par situationer, hvor han ville knurre ad Sorta eller en kat, men her får han straks et NEJ, og det respekterer han. Sorta har et par gange markeret, hvem var her først, og det har han vist stor respekt for.
Lige nu snorksover de begge to efter en aktiv dag og et godt aftenfoder, og vi glæder os til de næste mange dage med to dejlige hunde.