ja - et hundeliv...

Et hundeliv skal være et godt liv. Fyldt med glade oplevelser, gode indtryk til smagsløg og lugtesans. Synsindtryk: hej, de der fugle skal jages væk! Venlige mennesker, kærlighed. Ja, spørg Sorta - sådan er hendes liv vist nok.
Nu buldrer ilden i masseovnen, kattene tøffer rundt og laver de sædvanlige narrestreger - og islandshunden ligger på sin egen personlige sofa og snorksover. Hun har boret næsen ned under sin elefant, og krøllet sig helt sammen. Resten af verden er langt væk. Måske drømmer hun om alt det, der er sket i den sidste tid. Ja, vi kan jo ikke spørge, for hunde forbeholder sig retten til at lade være med at svare. Men lad os lige kaste et menneskeligt blik på det sidste stykke tid. Medens Sorta vrider sig om på ryggen, så hun kan ligge og snorke lidt med alle fire ben lige op i luften. Drømmer en hund? Ja, det gør den jo, lige fra den er ganske lille. Den klynker, spjætter, bevæger ører og øjenlåg - noget er der, derinde bagved. Vi finder aldrig ud af, hvad drømmen handler om, for der er en sprogbarriere, som ikke kan overvindes. Nu er hun kravlet op i det andet hjørne af sofaen, halen er rullet op over snuden, poterne samlet i en klump - her er en hund, der kan sove i sne og is: men luksus, hun har sin egen lille sofa. En dum, forkert lyd fra kattene - så er arbejdshunden igang, med bjæf og knurren. Tænk hvis vi mennesker havde denne evne: dyb søvn det ene øjeblik, fuld alarmtilstand det næste - og derefter straks igen total afslapning. Nu ligger hun her hos mig, sovende, mens jeg forsøger at samle tankerne til det, jeg egentlig gerne vil sige i dag.
De sidste dage i en hunds liv har været aktive, glade og spændende. Torsdag besøgte vi plejehjemmet. Det er en stor oplevelse hver gang. De søde, gamle mennesker, som er glade for enhver oplevelse. Vi tror ikke, de kan huske - men det kan de. De husker Sorta, de hilser glade når hun kommer. Gamle historier om forlængst afdøde hunde kommer frem hos mennesker, som ikke husker dagen i går. Eller for fem minutter siden.
Der blev bagt vafler den dag. Ikke ligefrem hundemad efter normal standard, men den ene gang om måneden synder vi. For her handler det ikke om lange perspektiver hvad ernæring angår, her handler det om at sprede glæde hos gamle mennesker på et plejehjem. En af beboerne er begyndt at smile og række ud, når hun ser Sorta. I starten, for et år siden, var hun lidt skræmt og ville ikke røre ved hunden. Ganske langsomt, og lidt mere for hver gang, er hun blevet mere glad, smilende: for en hund vækker glæden i mennesket.
Andre husker fra sidste gang: der var en anden hund på besøg, og det gik fint. Ja, hvis jeg ender på et plejehjem en dag, håber jeg der kommer en hund og besøger mig.
Fredag - almindelig hverdag med hygge og snak, og lang gåtur.
Lørdag - længe planlagt gåtur gennem raceklubben. Vi kørte til Rømø - og heldigvis var der kommet et par mere. De havde to hunde med. Vi gik i et par timer, hundene havde det herligt. Så sad vi i en gryde i klitterne og drak kaffe og spiste kage. Vi fik en god snak med de søde mennesker, som vi kun har mødt et par gange før. Hundene tullede rundt i hundeverden og gjorde hundeting - og vi mennesker sad og blev glade og varme indeni af denne kontakt med den firbenede verden.
Om aftenen passede vi vore dejlige niecer og deres islandshund. De to hunde elsker hinanden, det er skønt at se. Det har kendt hinanden siden min søster og hendes familie havde haft deres hund i tre dage. De startede med vild leg, senere bare hyggelig nussen rundt, for de var trætte.
I dag var vi til agility-træning. Det gik supergodt. Vi skal lige være lidt bedre til slalom-øvelsen, men ellers kører det bare. Sorta er så utrolig dygtig og lærenem, og bliver kun hæmmet af, at jeg skal have min krop placeret rigtigt i forhold til forhindringerne på banen. Pyt med det, vi skal ikke vinde EM eller noget, vi skal bare have denne her ting sammen.
Fik jeg sagt, at sneen derude er smeltet, og hvad det betyder for vores daglige ture? Nej, det er nok en anden historie. For nu kan jeg komme ud på stråtagene igen - og hvem vil mon gerne med på arbejde? Gæt een gang!