I det fantastiske vejr med den nyfaldne sne fra i går smuttede vi en tur til Kammmerslusen, og gik langs åen ud mod vadehavet. Vi gik dog ikke helt derud, for en meget stor flok gæs virkede stressede over vores tilstedeværelse. Det er en oplevelse hver gang foråret nærmer sig, med de store fugletræk der kommer susende over hovedet på een, mens deres højlydte skræppen næsten flyder sammen til en enkelt tone.
Man skal virkelig ikke langt væk for at opleve spændende ting i naturen. På vejen derud sad en høg inde på en mark med sit bytte, som var næsten lige så stort som den selv.
Sorta fandt selvfølgelig noget dejlig parfume, som en hund jo skal rulle sig i - længe!
Vi gik tilbage over diget til pladsen ved sejlernes klubhus. Udsigten ind mod Ribe var fantastisk, med de snedækkede marker, Domkirken, og solen i ryggen.
Næsten lige foran os, 15-20 meter ude i åen, var en skarv på fisketur. Den dykkede ned, og var væk længe. Det var spændende at se, hvor den dukkede op næste gang. Og tænk - pludselig dukkede den op lige der, for enden af bådebroen, med en fisk i næbbet. Så var det, vi kom til at snakke om, om den mon havde ondt i halsen, Den prøvede gentagne gange at synke fisken, men det ville bare ikke lykkes. Efter lang tid så det endelig ud til at lykkes, fisken var væk. Men skarven sad længe med strakt hals og gylpede, så fisken var måske lidt for stor.
Undervejs hjem, lige da vi var drejet ned ad den vej, vi bor på, sad to ravne inde på en mark og mæskede sig med et kadaver. Jeg tror, nogen har været venlige at smide skroget af et rådyr derud, for det lignede det. Ravnene bor i skov kun et par hundrede meter fra os.
Ja, der skal ikke meget til at gøre en almindelig lørdag til noget særligt. Og nu står en kylling og snurrer i cob-grillen udenfor og er næsten færdig. Duften breder sig over hele sognet... og den velparfumerede hund ligger sammenkrøllet i sofaen ved siden af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar