Overskriften

En gang imellem glemmer jeg næsten, at denne blog hedder "et hundeliv" - jeg glemmer jo at se tingene fra hundens synspunkt!
Disse dage omkring nytår må være meget irriterende for en hund. Nogle hunde er døden nær af skræk over fyrværkeriet, og skal rent ud sagt igennem en helvedesuge, der kulminerer med bulder og brag nytårsaften. Andre hunde er ikke bange for skyderierne, men ser det som deres opgave at advare og beskytte sin "flok" mod larmen. Det medfører en anspændt hund, som hele tiden er på vagt, ikke får sovet ordentligt, og er lidt træls at være sammen med.
Vores hund tilhører den sidste kategori. Vi går til hundetræning på nogle baner, der ligger lige ved siden af en skydebane, og hundene i vores afdeling af DCH er vant til skud. Det er noget andet, når man er hjemme og skal bevogte sit territorie. Heldigvis bor vi på landet, så larmen er begrænset, men vi undgår ikke overraskelser i form af crysanthemumbomber og lignende. Så farer hunden op med et sæt, og vi skal igennem hele alarmforløbet igen.
Nå, men lige nu sidder den klar ude i bilen - vi skal ud på en lille frisk luftetur med lidt træning, og i morgen tager vi en ordentlig omgang med gåtur, lidt agility hjemme på marken, og måske et godt langt sporsøg - så er hunden godt træt, og når den så får lidt mere aftensmad end den plejer skal der nok blive ro. Det er vores hund 2. nytårsaften - sidste gang gik det egentlig helt fint, den er i hvert fald ikke bange.
Godt nytår.